Træsavværk, 2007
Det unge får
1. Denne mølle saver træer og bjælker til planker og lameller. Vi starter denne historie med et fældet træ.
Man kan ikke save planker ud af dem med det samme, fordi de indeholder for meget sukker og stivelse, så de ligger i vandet i længere tid. Det gør kvaliteten af træet meget bedre. Ikke alt træ flyder, for elmetræer og egetræer synker og bliver der i mindst seks til otte år.
2. Inden savning trækker vi træstammen op ad skrænten og der piller vi barken af. Barken indeholder normalt meget snavs og sand.
3. Med en snoede spole drevet af vindmøllen trækker vi stokken ind. Der satte vi den på savvogn og
bind det sikkert.
4. Nu skal vi justere savrammen. Du kan ændre afstanden mellem de forskellige save ved at placere træspoler imellem dem. En sådan undertråd bestemmer tykkelsen af hylden, der skal saves. På væggen kan du se vores lager af savtykkelse
spoler.
5. Savene saver kun i nedadgående bevægelse, opad har ingen effekt. Så træstammen skal trækkes en millimeter frem hver gang for at save. Det er det, skriblehjulet gør for os. En palle falder en tand yderligere hver gang. Vi kan save kævler på op til 14 meter her.
6. Hvordan kan de save gå op og ned. Det er en opfindelse fra omkring 1597. Den krumtapaksel tjener 3 savrammer og sidder 2 etager oppe. En krumtapaksel konverterer en cirkulær bevægelse til en op-og-ned-bevægelse. Disse savrammer er drevet af trægear af hovedakslen, der er forbundet med det store tandhjul i møllens hætte.
7. Omkring det store “hovedgrej og
bremsehjul” er træbremsesko til at stoppe møllen. Den bremse kan betjenes af et reb, der hænger over galleriet.
8. Her på galleriet har vi et spil til at pege hætten med sejlene mod vinden. Bremsetovet hænger her og det andet reb er til en ekstra bremselås.
9. Vind er variabel, ved lav vind hænger vi sejl på vingerne, så de fanger mere vind. Om sommeren er sejlene 2 x røde og 2 x hvide, om vinteren er alle 4 brune.
Tag også et kig på vores Youtube-video om denne mølle.
